Hos European Sperm Bank hjælper vi barnløse over hele verden med at få deres ønskebørn. På det grundlag har vi skabt en international vækstvirksomhed med salg til hele verden.
Vi er allerede én af de største sædbanker i verden, men har ambitioner om at vokse markant i årene fremover. I marts 2019 erhvervede Axcel 70% af selskabet.
Finansafdelingen spiller en væsentlig supporterende rolle i denne vækst. Vi er et lille team på fem personer, hvor samarbejde og humor spiller en afgørende rolle. Da vores Chief Accountant har valgt at trappe ned søger vi en erstatning til denne vigtige og betroede stilling.
De primære ansvarsopgaver er:
- Bogholderi, inkl. debitor- og kreditorbogholderi
- Månedsafslutninger, herunder løbende afstemninger
- Årsafslutninger, kontakt med revisor og indberetninger til myndigheder
- Moms og momsafregning
- Lager- og anlægsaktiver
- Løn- og kompensationsordninger (evt. outsourcet)
Udover de klassiske opgaver vil du også løbende blive involveret i en række projekter. Blandt andet vil du blive en vigtig del af implementering af vores nye ERP system – Microsoft 365.
Regnskabsopgaven inkluderer ligeledes bogføring for ESB’s hovedbogholderi i Danmark og for ESB’s to mindre afdelinger i hhv. London og Hamborg. Sidstnævnte er fortsat outsourcet men forventes insourcet i løbet af 2. halvår 2020.
Stillingen refererer til selskabets CFO og som Chief Accountant er du faglig ansvarlig for en bogholder og en studentermedhjælper. På sigt bredere personaleansvar.
Vi forventer du har et højt drive og kan se, hvor der er brug for ekstra opmærksomhed. Du ser hele tiden efter muligheder for at optimere processer, hvor der åbenlyst er forbedringspotentiale. Du har gerne siddet i en lignende stilling, eller måske kommer du direkte fra revision og har indgående kendskab i forhold til, hvad det kræver at sidde i et bogholderi, herunder at der er øget arbejdspres omkring månedsafslutning.
Du er ansvarlig, pertentlig, pragmatisk, dynamisk og evner at få noget fra hånden. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med engelske og tyske bogføringsregler, men det er ikke et krav.
Til gengæld begår du dig flydende på engelsk, og eventuelt tysk.
Det vil være en fordel med stærke IT kundskaber, og gerne erfaring med implementering af IT-systemer.