Er du en serviceminded og selvkørende controller, og har du lyst til at være en del af et af de stærkeste og mest dynamiske hold i den danske advokatbranche? Så hører vi gerne fra dig!
JOBBET
For vores kunde Accura, som er et moderne advokatkontor i Hellerup, søger vi en dygtig, serviceminded og selvstændig financial controller. Accuras økonomiafdeling yder dagligt en høj service til deres jurister og øvrige medarbejdere. Som en naturlig del af Accuras vækst, søger de en financial controller, som kan indtræde i deres økonomiteam som regnskabschefens højre hånd.
For at lykkes i rollen skal du have en høj grad af selvstændighed og ejerskabsfølelse for dine ansvarsområder. Det ligger i stillingen, at regnskabschefen skal have frigivet tid. Samtidig er det en stilling, hvor der vil være høj grad af videndeling og sparring om opgaverne.
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Udarbejdelse af månedsrapportering, herunder drive månedsafslutningsprocessen
- Afstemninger til månedsafslutninger og gennemgang af afstemninger
- Udarbejdelse af afvigelsesforklaringer til månedsafslutninger
- Gennemgang og kvalitetssikring af momsafstemninger og indberetninger
- Statistikker til offentlige myndigheder
- Hensættelser og periodiseringer
- Optimering, udvikling og vedligeholdelse af processer og arbejdsgange i afdelingen
- Diverse assistance til huset
- Ad hoc
OM DIG
- Du har en økonomiuddannelse – HD(R) eller lignende.
- Du kan komme fra konsulent-/rådgivningsbranchen eller direkte fra revision.
- Du har gerne erfaring med Maconomy eller andre sagsregistreringssystemer.
- Du har en praktisk tilgang til regnskabet, er en ildsjæl med et højt drive og følger altid tingene til dørs.
- Du tager ejerskab for dine opgaver.
- Du er serviceminded og har en positiv indstilling.
- Du kan bevare overblikket i travle situationer.
- Du er detaljeorienteret, struktureret og analytisk.
VIRKSOMHEDEN TILBYDER
Du deltager i virksomhedens obligatoriske pensions- og sundhedsordning og har mulighed for at tilmelde dig diverse personalegoder såsom fitnessaftaler og massageordning. Derudover har virksomheden en fantastisk personalerestaurant, topmoderne faciliteter, sociale arrangementer og meget andet.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer ekskl. frokost. Du må forvente overtid, som vil blive udbetalt.
Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt og senest 1. marts 2021.
ANSØGNING
Send en motiveret ansøgning og CV hurtigst muligt via linket.