Har du hands-on erfaring med optimering af processer, herunder systemunderstøttelsen, og har du lyst til at være en del af en dynamisk og innovativ afdeling for Data & Proces hos Accura? Så hører vi gerne fra dig!
Active Search søger nu for vores kunde, advokatselskabet Accura, en faglig dygtig og ambitiøs kandidat til rollen som Business Process Specialist.
Om Jobbet
Som en naturlig del af Accuras vækst har vi besluttet at udvide vores afdeling for Data & Proces. Data & Proces varetager blandet andet vores ERP-systemer, RPA, Data & processer, portaler, business reports samt større implementeringsprojekter. Det er en tværgående stabsfunktion med stor kontaktflade. Til funktionen søger vi en person, som vil være en væsentlig bidragsyder til optimering af vores processer i samarbejde med produktionen og den øvrige administration (særligt IT/Økonomi/Compliance) samt til at varetage og udvikle vores ERP-systemer.
Forretning - Systemer - Processer
Som Business Process Specialist vil dine primære arbejdsopgaver være fokuseret omkring:
- Identificere muligheder for optimering og automatisering af interne processer, herunder eksempelvis valg af underbyggende software
- Løbende vedligehold af primært ERP-systemer herunder opdateringer og systemændringer.
- Undersøge og identificere fejl i interne data -og informations flows og komme med forslag til forbedringer
- Vi anvender RPA i vores drift og ønsker at udbygge anvendelsen af RPA yderligere. (Pt. Foxtrot & Power Automate)
- Implementering af diverse add-ons (portaler, apps) til ERP-systemerne: Udarbejdelse af kravspecifikation, kontakt til ekstern leverandør, løbende test og dialog med forretningen undervejs
- Opbygning og udarbejdelse af dynamisk rapportering i Excel, Power Query/Power Pivot og Power BI mv.
- Løsning af lettere, forfaldende programmeringsopgaver (eksempelvis DAX, VBA, M m.fl.)
Om dig
Vi forestiller os at den rette kandidat til stillingen kommer med flere af nedenstående erfaringer og kompetencer:
- Minimum 2 -3 års erfaring fra IT-Consulting, Proces-optimering, ERP-management, digitalisering eller tilsvarende
- Bachelor eller kandidatgrad fra relevant uddannelse, eksempelvis cand. Merc. (IT), IT Universitetet eller lign.
- Har gode kommunikationsevner og trives med at have en stor kontaktflade
- Formår at forstå forretningens behov og oversætte disse til IT -og understøttende forretningsprocesser
- Har gode analytiske evner, er velorganiseret og lærenem.
Som person sætter du en ære i at levere den rigtige løsning og et gennemarbejdet produkt. Du arbejder selvstændigt og tager ansvar samtidig med, at du har en veludviklet sans for samarbejde. Du har haft en stejl læringskurve, siden du forlod studiet, og ønsker nu at fortsætte din udvikling i en intern rolle. Hos Accura får du mulighed for at gøre brug af dine praktiske og teoretiske kundskaber, tænke ud af boksen, og drive den fortsatte udvikling i krydsfeltet mellem IT og forretning.
Mere end blot et job
Accura tilbyder et spændende job i en ung, flad organisation med en stærk kultur, der er drevet af et højt fagligt ambitionsniveau, professionalisme og resultater. Vi er godt 300 medarbejdere med et unikt sammenhold, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt. Tempoet er højt, stemningen er positiv, og der er kort fra idé til handling.
Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling for samtlige timer, der ligger ud over den ugentlige. Du deltager i vores obligatoriske pensions- og sundhedsordning og har mulighed for at tilmelde dig diverse bruttolønsordninger, fitnessaftaler, massageordning m.m.
Derudover har vi en fantastisk personalerestaurant, topmoderne faciliteter, sociale arrangementer og meget andet.
Ansøg
Send os din ansøgning og cv, hellere i dag end i morgen. Vi kalder til samtale løbende.