Brænder du for at arbejde som bogholder og specielt med finans- og kreditorbogholderi, samt løn? Er du interesseret i at få en stærk profil i et ambitiøst miljø og med stor berøringsflade i virksomheden?
Så har du her chancen, da APC Forsikringsmæglere A/S på Christianshavn søger en erfaren og selvkørende bogholder, som kan indgå i et stærkt team af dygtige medarbejdere.
Om jobbet
I samarbejde med virksomhedens Financial controller vil du blive en central rolle i bogholderiet. Stillingens fokus vil være hands-on på bogholderiet samt lønbehandling for 150 medarbejdere.
Dagligdagen vil bestå af nedenstående arbejdsopgaver:
- Finansbogholderi
- Kreditorbogholderi
- Lønbogholderi
- Kontering
- Bogføring
- Diverse afstemninger
- Ad hoc-opgaver indenfor både bogholderi og administration
Den rette kandidat
Du er økonomiuddannet og har gerne flere års erfaring i lignende stilling. Du er robust og fleksibel samt trives med rutineopgaver i et miljø præget af forandringer. Du er serviceminded og har evnen til at kommunikere troværdigt, klart og tydeligt.
Du er IT-minded og har måske erfaring med E-conomic og Danløn, samt et grundlæggende kendskab til MS Office, særligt Excel.
Herudover forventes det, at du er:
- Ærekær og har en positiv indstilling til dine arbejdsopgaver og omgivelser
- Omstillingsparat og har en god tilpasningsevne
- Kan begå dig på engelsk
- Omhyggelig, kvalitetsbevidst og detaljeorienteret
- Arbejdsom og ikke bange for at give en hånd med hvor der er behov for det
- God til at samarbejde på tværs af en organisation
Hos APC Forsikringsmæglere A/S tager medarbejdere deres arbejde seriøst, og du får derfor et job med en høj grad af selvstændighed og ansvar.
Om virksomheden
Vi er hos APC Danmarks ubetinget største pensionsmægler. Vi har en omsætning på over 150 mio. og beskæftiger mere end 100 kompetente medarbejdere. I skrivende stund har vi flere end 14.500 kunder med en samlet pension på mere end 25 mia. kr. Det er kun en fordel for dig, for jo større vores indkøbsforening bliver, jo nemmere kan vi opnå gode aftaler og store besparelser for vores kunder.
For yderligere information:
Danmarks største pensionsmægler - APC